Et gigantisk skridt i den forkerte retning

Dette er et emne jeg har kredset om i lang tid. Nemlig at fortælle om de røde advarselslamper, der blinker i mit hoved pga. kunstig intelligens (AI) og dens forestående udbredelse i meget stor skala. En ny teknologisk revolution i vores professionelle og personlige liv begynder at sætte nye standarder for data- og informationsforbrug.

Nemlig at fortælle om de røde advarselslamper, der blinker i mit hoved pga. kunstig intelligens (AI) og dens forestående udbredelse i meget stor skala.

Jeg kunne skrive et væld af essays om de mange risici, der er forbundet med det massive forbrug af AI. Men det, jeg synes er det mest foruroligende i øjeblikket, er, at der nærmest ikke er nogen debat i samfundet om hvor meget energi denne teknologi faktisk bruger, både i opstartsfasen og når den efterfølgende bruges af alle og enhver.

Men det, jeg synes er det mest foruroligende i øjeblikket, er, at der nærmest ikke er nogen debat i samfundet om hvor meget energi denne teknologi faktisk bruger

I februar 2025 vil Paris være vært for »The AI Action Summit «. Præsident Emmanuel Macron har taget initiativ til dette topmøde, der styres med hård hånd af Élysée-paladset, men AI’s energiforbrug nævnes overhovedet ikke blandt de fem vigtigste temaer.

Er vi så forblændede af de fantastiske fordele ved denne teknologi, at vi har glemt, at det netop var i Paris, at FNs klimakonference COP21 blev afholdt i 2015, og hvor klimaaftalen blev vedtaget?

Ifølge Bill Gates er AI et så gigantisk, teknologisk fremskridt, at det vil overgå selv pc’ens, mobilens og internettets fremkomst. Toppen af isbjerget i dag er ChatGPT. Det er fristende at betragte ChatGPT som en mere kraftfuld version af en søgemaskine, som man kan spørge om alt mellem himmel og jord. Det oplevede jeg for nylig, da jeg fortalte mine gæster om en poetisk drøm jeg havde (en ønskedrøm, tror jeg).

Jeg havde forestillet mig, at hele Air France-flåden var blevet erstattet af CO2-frie luftskibe. I mit drømmebillede sad jeg godt til rette i en gondol, der bevægede sig lydløst fremad, skubbet af luftstrømmene, mens kabinepersonalet sørgede for passagerernes velbefindende under rejsen. Næppe var jeg færdig med at fortælle denne historie, før en af mine gæster viste mig et imponerende billede af min historie. Hendes automatreaktion havde været straks at bede ChatGPT om at illustrere min drøm.

Ifølge Bill Gates er AI et så gigantisk, teknologisk fremskridt, at det vil overgå selv pc’ens, mobilens og internettets fremkomst.

Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) kræver en prompt på ChatGPT ti gange mere elektricitet end en Google-søgning. Det vil sige, at én eneste prompt kræver strøm svarende til opladning af 40 mobiltelefoner ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet. OpenAI, virksomheden bag ChatGPT, offentliggør ikke denne type oplysninger, så tallene kan ikke faktatjekkes, men de skræmmer mig alligevel.

Det vil sige, at én eneste prompt kræver strøm svarende til opladning af 40 mobiltelefoner.

Siden 2020 har Google annonceret målet om at reducere sin CO2-udledning og opnå CO2-neutralitet inden 2030, og hvert år opsummerer CSR-rapporten denne tech-gigants fremskridt. Sidste sommer slukkedes enhver gnist af håb, da moderselskabet Alphabet meddelte, at Googles CO2-udledning faktisk var steget med 13 % i 2023 og med 48 % siden referenceåret 2019. Forklaringen på denne kolossale vending kan findes i de energimængder, som virksomheden bruger til at træne den kunstige intelligens og forberede sig på dens implementering. Alphabet taler nu om 2030-målet som værende meget ambitiøst og vanskeligt at nå.

Alphabet taler nu om 2030-målet som værende meget ambitiøst og vanskeligt at nå.

I 2024 måtte Microsoft også tage sin ambition om ”netto-nul-udledning før 2030” op til revision. Efter sin investering i OpenAI meddelte virksomheden, at dens CO2-udledning var steget med 30 % siden 2020. Ud fra disse to eksempler er det helt tydeligt, at den generelle brug af AI vil kompromittere ethvert mål fra den digitale industri om at opnå CO2-neutralitet.

Kunstig intelligens øger hele sektorens energibehov og underminerer vores evne til kollektivt at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne.

den generelle brug af AI vil kompromittere ethvert mål fra den digitale industri om at opnå CO2-neutralitet.

Vidste du for eksempel, at Microsoft netop har underskrevet en partnerskabsaftale med det amerikanske energiselskab Constellation for at genåbne det berygtede Three Mile Island-atomkraftværk og tilfredsstille denne umættelige efterspørgsel efter energi? GAFAM’erne har alle kastet sig ud i et kapløb med tiden for at få fat i dekarboniseret atomenergi. Men det er langsigtede investeringer, som ikke vil være operationelle inden for en tidsramme, der er forenelig med den hurtige og aggressive markedsføring af deres AI-systemer, og heller ikke inden for en tidsramme, der vil gøre det muligt for os at opfylde de ambitiøse forpligtelser i Paris-aftalen. GAFAM’erne udnytter i øjeblikket deres økonomiske magt på en måde, der er i modstrid med behovet for en generel reduktion i vores energiforbrug.

GAFAM’erne udnytter i øjeblikket deres økonomiske magt på en måde, der er i modstrid med behovet for en generel reduktion i vores energiforbrug.

Jeg har tilbragt en stor del af mit arbejdsliv i den nye teknologisektor. Jeg kender kulturen i Silicon Valley; der hersker en euforisk følelse af, at teknologi kan løse alle verdens problemer, og det er meget fristende at tro, at AI kan levere mange løsninger til at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne. Men fortællingen om de nye teknologier giver os ikke ret meget grund til optimisme. Indtil videre er det ikke lykkedes at reducere vores CO2-aftryk ved at bruge mere effektiv teknologi. Hver gang lider vi under rebound-effekten, hvor den effektivitet, der opnås gennem innovation, ikke bruges til at reducere vores CO2-udledning, men den gør os i stand til at tage skridtet videre med denne teknologi. I sidste ende bliver vi ved med at øge den samlede CO2- udledning fra den digitale sektor. Nu hvor AI også er kommet på banen, bliver denne tendens virkelig alarmerende.

I sidste ende bliver vi ved med at øge den samlede CO2- udledning fra den digitale sektor. Nu hvor AI også er kommet på banen, bliver denne tendens virkelig alarmerende.

I 2023 opkøbte GAFAM’erne alene 29 % af verdens nye vind- og solenergikontrakter, hvilket monopoliserer de grønne energikilder og skaber reelle konflikter i forhold til brugen af disse. Hvis de magtfulde aktører ikke deltager i den kollektive indsats for at reducere energiforbruget, kan det ikke undgå at gå ud over andre sektorer, som så bliver nødt til at reducere deres eget energibehov endnu mere. Er vi enige om, at udbredt brug af kunstig intelligens ikke er menneskehedens førsteprioritet, når det kommer til fordeling af de begrænsede bæredygtige energiressourcer?

Er vi enige om, at udbredt brug af kunstig intelligens ikke er menneskehedens førsteprioritet, når det kommer til fordeling af de begrænsede bæredygtige energiressourcer?

Vi har allerede overskredet 6 (og er snart oppe på 7) af de 9 planetære grænser, der vil gøre det muligt for fremtidige generationer at leve under betryggende forhold på kloden, og vi har stadig ikke fundet ud af hvordan vi kan forbedre situationen.

Hvilken slags verden ønsker vi at leve i? En verden, der reserverer solcelle- og vindmølleparkers samt atomkraftværkers allerede mættede kapacitet udelukkende til den digitale sektor? En verden, der opmuntrer til at store landområder gøres kunstige på grund af de mange nye bygninger, der huser AI-computerservere? En verden, hvor vores digitale liv går forud for balancen i de naturlige økosystemer?

En verden, hvor vores digitale liv går forud for balancen i de naturlige økosystemer?

Jeg er overbevist om, at vi har et presserende behov for en generel fremgangsmåde med begrænset innovation. Tiden er løbet fra håbet om, at teknologien vil kunne løse de problemer, den selv har skabt. Jeg mener, at generaliseringen af kunstig intelligens er et gigantisk skridt i den forkerte retning, og at denne teknologi kun bør udvikles meget forsigtigt. Den burde være forbeholdt en klart defineret anvendelse af almen interesse, og teknologiens udvikling skal foregå i en non-profit organisation, som kunne høre under en institution som FN.

Tiden er løbet fra håbet om, at teknologien vil kunne løse de problemer, den selv har skabt.

Kunstig intelligens er en teknologi, som vi endnu ikke er blevet afhængige af, og vi kan stadig afstå fra at bruge den skrupelløst. Lad os ikke glemme, at vi som enkeltpersoner har magt til at påvirke verdens udvikling, det gør vi gennem vores valg som velinformerede borgere. Lad os sætte spørgsmålstegn ved vores brug af AI-baserede værktøjer som ChatGPT og hvor stor indvirkning de har på klimaforandringerne. I betragtning af hvad vi ved om den spektakulære stigning i GAFAM’ernes CO2-udledninger, hvad vil der så ske, hvis vi gennem vores brug af fx ChatGPT medvirker til standardiseringen af disse værktøjer?

Lad os ikke glemme, at vi som enkeltpersoner har magt til at påvirke verdens udvikling, det gør vi gennem vores valg som velinformerede borgere.

For mit vedkommende vægter jeg, uden sammenligning, mit digitale liv mindre end stabiliteten i klodens naturlige økosystemer. Jeg føler mig som samfundsborger forpligtet til at gøre mit bedste for at give en beboelig klode videre til de fremtidige generationer, og jeg vælger at gøre mig til talsperson for at vores menneskelige evner, hvor mangelfulde de end måtte være, ikke har brug for at blive kunstigt forbedret.

 jeg vælger at gøre mig til talsperson for at vores menneskelige evner, hvor mangelfulde de end måtte være, ikke har brug for at blive kunstigt forbedret.